Springerknæ
Patellar tendinopati, ofte kendt som springerknæ, er en overbelastningsskade, der involverer betændelse i senen foran knæet. Denne tilstand opstår typisk gradvist, ofte som følge af en stigning i træningsvolumen eller intensitet over tid, snarere end som et resultat af en akut skade.
Patellar Tendinopati (Springerknæ)
Hos WittCare vil vi typisk anvende ESWT og High power laser til behandling af springerknæ i en kombination af genoptræning.
Patellar tendinopati, ofte kendt som springerknæ, er en overbelastningsskade, der involverer betændelse i senen foran knæet. Denne tilstand opstår typisk gradvist, ofte som følge af en stigning i træningsvolumen eller intensitet over tid, snarere end som et resultat af en akut skade. Springerknæ er almindelig blandt sportsudøvere, der involverer mange hop og løb, såsom håndbold, basketball, tumbling, badminton, volleyball og fodbold.
Vigtigheden af Diagnosen
For at sikre den rette behandling er det vigtigt at få stillet den korrekte diagnose. Mange knæpatologier kan have symptomer, der ligner dem ved springerknæ. Den mest pålidelige måde at bekræfte diagnosen på er ved hjælp af ultralydsscanning eller MR-scanning.
Symptomer på Springerknæ
Typiske symptomer inkluderer:
- Lokaliseret smerte lige under knæskallen.
- Smerte, der ”varmes op” ved aktivitet, men bliver værre, når man holder op med at bevæge sig.
- Smerter, der forværres ved hop og intensiv løb.
- Smertefulde bevægelser ved hop, landinger og retningsskift.
- Tilstanden rammer oftest unge mennesker, der udfører mange spring.
- Lange bilture eller længere tid i siddende position kan forværre smerterne.
- Stivhed i knæet efter perioder med inaktivitet.
Årsager til Springerknæ
Springerknæ opstår ofte som følge af:
- Gentagne belastninger fra hop, landinger eller løb.
- Nedsat styrke i lår-, hase- og hoftemuskler, som kan påvirke landingsmønstre og øge risikoen for skader.
Behandling af Springerknæ
Behandlingen af springerknæ fokuserer på at styrke senen og forbedre dens modstandsdygtighed over for belastning. Her er nogle af de mest anvendte metoder:
- Øvelser:
- "Use it or lose it" - det er vigtigt at belaste senen gennem specifikke øvelser for at undgå, at den bliver svag.
- Øvelserne kan omfatte isometriske hold, tung langsom styrketræning samt landings- og hopøvelser, der er individuelt tilpasset afhængigt af, hvor langt man er i forløbet.
- Shockwave-terapi:
- Denne behandling kan hjælpe med at øge blodcirkulationen i senen, hvilket fremmer helingsprocessen.
- Laserterapi:
- Kan anvendes til at reducere inflammation og fremme hurtigere heling.
- Søvn, kost og restitution:
- Korrekt søvn, ernæring og tilstrækkelig restitution er afgørende for optimal heling og præstation.
Opsøg Professionel Hjælp
Det er altid en god idé at opsøge en sundhedsprofessionel, hvis du har symptomer på eller mistænker, at du har springerknæ. En fysioterapeut kan hjælpe med at udvikle en individualiseret behandlingsplan, der er skræddersyet til dine specifikke behov og mål. Det kan gøre en stor forskel i din helingsproces og tilbagevenden til sport.