Diskusprolaps/-protrusion

En diskusprolaps kan være en meget smertefuld tilstand og kan opstå i hele rygsøjlen, men ses oftest i lænd eller nakke. Det er dog vigtigt at understrege, at ikke alle diskusprolapser medfører symptomer.

Diskusprolaps/-protrusion

En diskusprolaps kan være en meget smertefuld tilstand og kan opstå i hele rygsøjlen, men ses oftest i lænd eller nakke. Det er dog vigtigt at understrege, at ikke alle diskusprolapser medfører symptomer. Tilstanden kan ramme alle aldersgrupper, men forekommer hyppigst hos personer i alderen 30-60 år. Varigheden af symptomer for en symptomgivende diskusprolaps strækker sig typisk over 3-6 måneder.

Vigtigt! Hvis der opstår problemer med vandladning, lammelse i benene eller føleforstyrrelser i området omkring ridebukserne, skal der straks søges lægehjælp, da dette kan være tegn på en alvorlig komplikation.

Symptomer på en diskusprolaps

Symptomerne varierer fra person til person, men nogle af de mest almindelige omfatter:

  • Smerter i lænd eller nakke
  • Udstråling af smerter til ben eller arme
  • Nedsat kraft i ben eller arme
  • Følelse af stramhed eller spænding i lænd eller nakke

Årsager

Det kan være svært at fastslå den præcise årsag til en diskusprolaps. Den kan opstå i forbindelse med et tungt løft, en uhensigtsmæssig bevægelse, som følge af aldersbetingede ændringer – eller uden en åbenlys årsag.

Behandling og forebyggelse af diskusprolaps

For at forebygge diskusprolaps er det vigtigt at holde ryggen sund og stærk gennem regelmæssig bevægelse og træning. Dette styrker bruskskiverne, knoglerne, ledbåndene og musklerne i ryggen.

De bedste råd til forebyggelse inkluderer:

  • Regelmæssig motion og træning
  • En sund og balanceret kost
  • Rygestop
  • Tilstrækkelig søvn
  • Vægttab, hvis dette er relevant

Hvis du allerede er blevet ramt af en diskusprolaps, er det vigtigt at forblive aktiv inden for de smertegrænser, ryggen tillader. Inaktivitet kan medføre muskelsvind (atrofi) omkring rygsøjlen, hvilket kan forværre tilstanden.