Rasmus Grønbæk Nielsen

Rasmus Grønbæk Nielsen

AG Triathlet

”…skinnebensbetændelsen forsvandt nærmest fra den ene dag til den anden.”

“Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg var skeptisk da jeg blev foreslået at forsøge mig med vacuum behandling for at afhjælpe min skinnebensbetændelse, men da jeg oplevede hvordan skinnebensbetændelsen forsvandt nærmest fra den ene dag til den anden, så fik piben en anden lyd!

WittCare vakuumbehandling er meget brugt i fodboldmiljøet. En vakuum-maskine er en meget stor og dyr maskine, så den er ikke let at komme i nærheden af alle steder. De helt store fodboldhold i Tyskland har dem og bruger dem til spillernes restitution. Med de voldsomme kampprogrammer spillerne har, er det selvfølgelig helt afgørende at de restituerer helt optimalt.

Vakuum-maskinen fungerer ved at man ligger sig ind med underkroppen og spænder sig fast, herefter stiller man maskinen på et program og det tager ca. 40 min. Det føles ikke ubehageligt og man kan ligge og læse mails på mobilen imens. Vakuumbehandlingen danner periodisk undertryk, det gør det, at kroppen hjælpes til at fjerne affaldsstofferne som har ophobet sig.

Jeg er oprigtigt ikke i tvivl om at det havde effekt! Ikke bare kunne jeg løbe igen efter 2 behandlinger, jeg gik fra ingenting til en meget høj løbemængde med høj intensitet! Jeg havde 2 uger fra jeg startede med at kunne løbe igen, til at jeg skulle drosle ned den sidste uge op til, så jeg var virkelig nødt til at presse på.

Det virkede som en selvmordsmission at gå fra at være totalt skadet, til at løbe max program, med høj mængde og intensitet. Men jeg brugte maskinen 3 gange om ugen i de 2 uger, og de holdte benene friske. Jeg kunne træne både mængde og intensitet uden problemer.

Så fra at jeg var sikker på at jeg ikke kunne deltage, så endte jeg med det bedste Ironman løb jeg nogensinde har haft, med en afsluttende marathon tid under 3 timer, det var sgu fedt! Så ingen tvivl om at jeg vil bruge vakuum igen i skadesperioder eller som forebyggende når mængderne er kritisk høje!”